Ejnar Jantzen og hans børn gik alle på Jyderup Realskole
Ejnar Jantzen Mellemskoleeksamen, ses fra I mellemskoleklasse 1912/13 til Mellemskoleklasse 1916/17 og Mellemskoleeksamen 1917
Kaj Jantzen, bror til Ejnar gik også på Jyderup Realskole fra 1914-1918
Ole Jantzen ses på Jyderup Realskole fra 1962 - Realeksamen 1965a

1958 feb.; Musikdirektør Jantzen død
En kendt og agtet Jyderup borger, musikdirektør Einar Jantzen, er i aftes død på Sct. Elisabeths hospital i Holbæk, hvor han for kun et par dage siden blev indlagt. Ejnar Jantzen har dog været syg i nogen tid og var indlagt på hospitalet, men havde fået det så tåleligt, at han indtil for få dage siden kunne passe sin forretning.
Ejnar Jantzen, der blev 56 år gammel, var født på Fejø, men kom i sin barndom til Jyderup, hvor hans far blev ansat som postmester. Efter konfirmationen kom Ejnar Jantzen i isenkræmmerlære hos Gylling Folkmann og blev der en tid efter, at han var udlært. Musikken var han store interesse, og da han aflagde prøve for Kgl. kapelmusikus Peder Møller, blev han antaget som elev for sine særlige evner for violinspil.
Peder Møller ventede sig meget af sin elev, men Ejnar Jantzen afbrød selv undervisningen, da han startede forretning, i det han ikke mente at kunne bestride den kostbare undervisning samtidig. Han vedblev dog ivrigt at dyrke violinspillet og blev en dygtig musiker, som selv havde mange elever. Bl.a. den kendte sognefoged Poul Christensen, Mørkøv, er uddannet hos Jantzen. Ved utallige fester og koncerter har Ejnar Jantzen glædet andre med sin musik. Han ydede sig selv i sit spil og gav altid noget af sin musikglæde videre til andre, når han lagde varme og temperament i violinens tone.
I nogle år havde Ejnar Jantzen musikhandel på Holbækvej og Sølystvej, men kom i 1934 til den nuværende forretning i Skarridsøgade (172), og udvidede senere denne til også at omfatte handel med cykler, knallerter m.m. Jantzen var en kendt skikkelse i Jyderup byliv og lokalpatriot med liv og sjæl. Han kunne se sin bys fejl og mangler, men holdt af den, som den er. Ivrig og impulsiv gik han i brechen for alt, hvad der optog ham og holdt af at få en passiar med sine mange venner. Stor medfølelse samler sig om fru Jantzen og den kun 8 årige Ole, der har mistet en god mand og far1

Jyderup kirkebog 1905-17 opslag 174 nr. 17 konfirmeret 1./10.1916
forældre postmester Peter August Jantzen og hustru Emmely Petrine Julie f. Pedersen Født i Østerby Fejø sogn 1. februar 1902, døbt i Fejø kirke 23. marts 1902

Jyderup kirkebog 1950-63 opslag 312 nr. 0 død 17. februar 1958, begravet 23. februar 1958
Musikdirektør af Rolighedsvej 11, Jyderup by og sogn, Tuse herred, Holbæk amt, født i Fejø Sogn 1902, i februar, søn af postekspeditør Peter August Jantzen og hustru Emmely Petrine Julie f. Pedersen af Fejø, Afdøde først gift med Hilma født Ørholm. Sidst fælles bopæl Jyderup. Ægteskabet opløst ved skilsmisse. Dernæst gift med Edith Marie f. Jensen, sidst fælles bopæl Jyderup.

Herunder ses 2. Real med Ole Jantzen 1963/64
Jyderup Realskoles 2. Real 1963/64
Ole Jantzen 2. Real 1963/64 - ses øverste række tv. og det er lærer Peter Larsen ude til højre


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 18. feb. 1958, side 3; Musikdirektør Jantzen død
Kilde 2: Arkiv.dk, Holbæk arkiv, nummer B2182. Her ses nr. på forretningen i Skarridsøgade
På arkiv.dk ses postmester jantzen http://www.arkiv.dk/vis/257969 + frue

Noter:
a) Jyderup Realskoles årsberetning ophører 1964, herefter ses kilder at komme fra klassebilleder, aviser m.fl.


På arkiv.dk ses Jantzens musikhus, hvor der også solgtes cykler, 1952, Lå på skarridsøgade 17, nummer B2182
Emely jantzen B2180
http://www.arkiv.dk/vis/257954 (1917 jantzen)

Sidst rettet 28. juli 2015